Blog Image

"Den skønne 3. alder"

Blog.Salzwedell.dk

Velkommen til mit lille sted på det store internet.


Her kan I finde løst og fast fra mig, som I gerne må bruge og meget gerne kommentere.


God fornøjelse :-)

Frihed…

Digte Posted on 23/09/2009 19:43

Frihed … ?

Frihed til hvad ?

At være fri ? Fri for hvad ? Fri mig vel ?

At holde fri – At tage fri – At give fri ?

At blive fri – At fødes fri ? At be-fri ?

Fri-kvarter ? Fri-dag ? Fri-tid ?

A-fri-ka ? Fri-ka-delle ? Fri-villig ?

Fri-stil ? Fri-sør ? Fri-mærke ?

At fri ?

eller bare : Fri ?

Et lille ord ? Et stort ord ?

F R I …

Faktisk det største ord af alle:

Kun i kraft af, at nogen har kæmpet for andre end sig selv,

har generationer fået et bedre liv:¨

I frihed….



Barnebarn…

Digte Posted on 20/09/2009 12:11

Man tror, man er så velbefar’n,

lige til man sidder med sit barnebarn,

og får et smil fra mund og øjne,

– så bli’r ens tanker ret forfløjne…

smiley



Tid…

Digte Posted on 17/09/2009 22:14

Fortid – fremtid,

nutid – datid,

sommertid – vintertid,

tid til dig ?

Altid…smiley



Kapitalpension – udbetaling.

Pension Posted on 17/09/2009 11:08

Som kunde hos PFA oplever jeg i øjeblikket følgende omkring udbetaling af min kapitalpension:

Kapitalpension hos PFA kan udbetales på én gang eller i delvise udbetalinger.

Man skal dog være opmærksom på følgende:

Hvis jeg ønsker at få udbetalt kapitalpension delvist, er det beløb, jeg som minimum kan bede om at få udbetalt, på DKK 100.000 (før afgift) pr. udbetaling.

Hver gang, der skal ske delvis udbetaling, bliver der fratrukket et gebyr til PFA på DKK 1.000. Den sidste udbetaling er dog gebyrfri.

Før udbetaling skal jeg udfylde et skema med telefonnumre og e-mailadresse og dato og underskrift og sende dette til PFA.

Da jeg beder om at få beløb udbetalt før de datoer, der står i mine nuværnede policer, bestemmer jeg ikke selv udbetalingsdatoen. PFA har en ekspeditionstid på løbende måned + en måned.

PFA sørger for betaling af afgift ( i mit tilfælde 40%) til staten, mens jeg selv skal huske at indberette rente af for sen udbetaling som kapitalindkomst på selvangivelsen.

———————-

Hvis man får udbetalt kapitalpension samtidig med folkepension, indgår disse udbetalinger ikke i beregning af folkepensionen, heller ikke i tillægget. Dette er tilfældet, hvis der sker udbetaling af en ratepension elleren ophørende livrente.

———————

“Det er ikke så svært, når man først får det lært…”smiley

17-09-2009 / Bernt



Dåben…

Digte Posted on 15/09/2009 22:21

At tro på Gud fra første færd,

at døbes i en kirke,

gør livet meget mere værd,:

Et kristent liv og virke…

—————————————–

Din dåb, dit ord, din kristne tro,

du er så sød og lille,

vor kærlighed vil altid gro,

du kære barn, så stille…

——————————————

Lad Herrens ånd beskytte dig,

må Sønnen dig bevare,

følg altid Åndens lyse vej,

lad mørke tanker fare…

——————————————-

Du ønskes medgang, lykke, held,

at kærlighed bli’r givet,

til du en dag bekræfter selv

din tro på Gud – og livet…

——————————————-



Bryllup ?

Digte Posted on 15/09/2009 22:15

Sommerfugl på lette vinger,

hjerter to i brand og bål,

i det fjerne klokker ringer,

mon det er et giftermål ?

Bruden venter spændt i døren,

Gommen, han er blevet væk,

glemte dagen, av for Søren,

hun ham drukned’ i en sæk…



Rap-sodi…

Digte Posted on 15/09/2009 22:11

Andemor og andefar

over græsset vralter,

sikke dog et yndigt par,

selv om begge halter,

Rip og Rap og Rup i flok

følger inden længe:

Andesteg – det tror jeg nok –

at jeg vil fortrænge…



Afsked…

Digte Posted on 15/09/2009 22:07

Ida, nu din vej du går,

tak for hver en kaffetår,

tak for lånet af en smøg,

tak for dem, vi sammen røg,

knus og kram sig hører til,

jeg det bedste ønske vil,

ud på lykkens landevej,

Ida, jeg vil savne dig…



« ForrigeNæste »