Man bliver hele tiden klogere, jo flere gange man laver denne ret. Derfor er dette en revideret udgave af den oprindelige fra 2011:
Man finder en stor gryde frem.
Endvidere tager man en plastikbakke frem og fylder den med pottemuld.
Så tager man 3 pæne løg, pelser dem og finhakker dem. Man kan også blende dem, hvis man har fået en foodprocessor i julegave :-).
Gryden forvarmes med godt, dansk smør. Og så skal løgene ned i varmen og svitses.
Man har købt to store mørbrader – uden bimørbrad – hos slagteren, men slagtere er jo dovne, så man bliver nok nød til at finpudse kødet og skære det ud i skiver, der ikke må være tykkere end en finger – på en jomfruelig hånd. Skiverne kastes ned til løgene. Og så tilsættes der lidt salt og peber samt et eller to stænk engelsk sauce (Holbrooks).
Nede hos slagteren købte man så lige et godt stykke røget bacon – uden knogler, også kaldet brusk. Skær 6-8 tynde skiver og fjern den hårde kant og findel derefter skiverne i små strimler. Den dovne har måske været en tur i Netto, men det er nu ikke det samme…
Dette udløser selvfølgelig et drys oregano og lidt grillkrydderiblandingspulver samt et vrid paprika.
Så tager man en gul, rød eller grøn peber (farveblinde har frit valg), som skæres i bitte små tern og kommes i gryden. Kernerne fra peberfrugten lægges til side…
Man har jo altid en bakke friske danske champignoner i køleskabet, så dem renser man og kommer i gryden uden at skære dem over. Der findes mennesker, der ikke kan lide/tåle champignon, og disse personer skal ikke have en lup med for at finde frem til svampene og undgå disse. De afskårne stykker i bunden af hver champignon lægges til side. Husk at hælde peber over de champignons, der nu befinder sig i gryden.
Tidligere har jeg brugt flåede tomater fra dåse, men det er slut nu, hvor jeg i stedet køber dejlige stilktomater, sådan en 5-6 stykker til retten her. Skær tomaterne i kvarte og kom de 5 i gryden. Den sjette spiser man med det samme, der er nu ikke noget som friske råvarer :-).
Mens jeg husker det: Gryden må ikke bringes i kog – det er jo ikke risengrød, vi laver. Altså forsigtig varme sådan cirka “5”, hvis max. på komfuret er “9”.
Og så kommer vi til cocktailpølserne. Jeg er også på dette punkt gået over til at købe disse hos slagteren. Og hvis han har det (og det har min slagter altid), så vælger jeg brunchpølser (også kaldet brunstpølser = cocktailpølser i godt humør…), sådan en 10-15 stykker.
Og nu tilsætter vi madlavningsfløde”. Køb de små papkartoner, de er meget billigere end de der plastikflasker, og mængden samt kvaliteten er den samme. Kast eventuelt en halv liter minimælk, hvis der stadig er plads i gryden, gerne økologisk – hvis man har råd til det – ned i gryden.
Retten har nu en lyserød farve, der kan minde lidt om den gris, der har lagt ryg til mørbraderne. Tag derfor en flaske kulør, men kom kun en smule i, så retten bliver lige så lysebrun som en ungkalv. Af samme årsag kan man med fordel lige tilsætte lidt kalvebouillon, inden man til sidst:
Gak ud i haven og grav en tot purløg op, find en saks frem og klip purløg oven i retten – men gør det først, lige før retten skal serveres. Og det kræver, at retten har simret på “1” i en times tid og har stået og hygget sig i et par timer mere, inden purløg drysses over, mens retten lunes, lige før den kommer på bordet.
Server kartoffelmos (hjemmelavet uden pulver…) eller “Spätzle” til.
Voila og bon appe- tit og ofte. 
PS. Retten smager faktisk bedst på anden- eller tredjedagen – hvis den er blevet opbevaret i køleskabet…
PPS. Champignonaffaldet fordeles i pottemulden i plastikbakken, og peberkornene fra den grønne/gule/røde peber trykkes ned i pottemulden. Der vandes med koldt vand, hvorefter plastikbakken stilles i vindueskarmen i køkkenet.
PPPS. En flaske Barolo forøger glæden ved produktionen.
Hvis man er heldig, vil der være peber og champignon’er til næste portion af MORFAR’S MØRBRADGRYDE. Og husk, at heldet følger….
Oprindelig 31-05-2011 / Bernt
Revideret 18-01-2014 / Bernt
