"Den skønne 3. alder"

En aftenstund, med sommerglød,

et smil på mund, en tanke sød,

et liv, der bare bliver ved,

vor jord, det er et dejligt sted,

en verden, der er kuglerund,

så aftenrøde bli’r til morgenstund…

“En kærlig hilsen til jer alle derude…”

Bernt

En verden så stor –

og dog så lille, den ældgamle Jord –

som ikke står stille, den tidløse klode –

atomer/neutroner – en hemmelig kode –

gemt midt blandt ikoner –

en gåde, et gætværk –

i ørk’ner så golde,

vi tror, og vi beder,

vil hænderne folde,

et sandt univers, jeg en hyldest vil sende,

hvor skal jeg begynde – og hvor skal jeg ende…

Bernt

Du og jeg – med samme tanke,

hjerterne i takt skal banke,

hver en dag har Gud os givet,

det er meningen med livet,

glem hver sorg, lad solen skinne,

varmest er der inderst inde,

lad os knytte fælles bånd,

leve livet, hånd i hånd…

Bernt

En regnbyge, fra skyer med underlig form,

et vindpust, der varsler en sensommerstorm,

så gik den igen, denne herlige sommer,

som egentlig går, før at rigtigt den kommer…

vi sidder tilbage med gråvejr og væde,

men kan os så alle til næste år glæde 🙂

Bernt

Uranus, Pluto, Mars, derude i det mørke,

Venus, Merkur – og Jord, solskin og tørke,

univers – på kryds og tværs,

himmel – jeg bli’r svimmel,

halløj, der kom et stjerneskud,

et ønske – hvem er sendebud ?

univers – på kryds og tværs,

dér, hvor intet er alt – og alt er intet …

Bernt

Solur… Et dyr, der sover ? En skoldet tidtager ?

Glasur… Kedeligt dække ? Sart tidtager ?

Tortur… Nordisk gud på vandring ? En lidende tidtager ?

Ak ja, og så videre :

Bulgur

Guldur

Figur

Censur

Urskov

Uro

Urimelig

… nu er det din t-ur 🙂

Bernt

En storm er enorm,

lidt regn er et tegn,

en isblomst med form,

lidt dugfrost på et hegn,

vi skal lige have overstået lidt kulde og vinter,

hvorefter det myldrer med gækker, erantis og vår-hyacinter…

Bernt

Frygt opstår ved, at man tænker på noget eller mindes noget.

Når vi overfører fortiden til nutiden, frygter vi fremtiden.

Hvad vil der ske mig ?

Nuet er fuldstændigt glemt. Men hvis man lever i nuet, er man fuldstændig frygtløs.

Det er kun minderne, der giver angst…