Vil I forkæle jer selv, uden at skulle rejse langt bort, kan vi anbefale jer at rive et par dage ud af kalenderen og slappe af på Schloss Schorssow.

Tag med Gedser-Rostock, kør en lille times tid (halvvejs til Berlin), og så er I fremme ved Schloss Schorssow, der ligger ud til en lille sø i landlige omgivelser: fred, fred og atter fred.

Smukke værelser med alt, thermebad og sauna i residensensen (tilbygning), fantastisk godt køkken.

Vi betalte EUR 630,00 i alt for 2 personer med 3 overnatninger og halvpension, hvori der blandt andet indgik en romantisk candle-Light Dinner den ene aften.

Der tilbydes også massage og anden wellness på slottet, for eksempel kropsmassage for Eur 50,00.

Du kan læse mere på www.schloss-schorssow.de eller kontakt slottet via e-mail på schloss.schorssow@t-online.de.

PS. Prisen for sejlturen Gedser-Rostock er ganske “pæn”, så man også vælge Rødby-Puttgarden eller via Storebæltsbroen og gennem Sønderjylland, men tjek lige kilometerne – benzin/diesel er jo heller ikke billigt.