Blog Image

"Den skønne 3. alder"

Blog.Salzwedell.dk

Velkommen til mit lille sted på det store internet.


Her kan I finde løst og fast fra mig, som I gerne må bruge og meget gerne kommentere.


God fornøjelse :-)

Påske

Digte Posted on 31/03/2010 14:19

Påsketid med lam,

samt æg og svinekam,

påskebryg og kryddersnaps,

en,to,tre – pas på kollaps,

påske skal være glæde – og ikke forbandelse,

husk, den ender med opstandelse…

31-03-2010 Bernt



Når ting lykkes…

Digte Posted on 02/03/2010 21:52

I dag skinnede solen gennem hver en sky,

eller var det skæret fra Guds himmerige?

Det er næsten som at blive født på ny,

når sorte skyer for klarsyn må vige.

I dag blev en dag, som vi ikke vil glemme,

en dag, hvor at sjælen igen fandt sin ro,

hvor glæden overskygger alt det slemme,

vi ser fremad og vinder, når blot vi er to…

smiley

02-02-2010 Bernt



Jul og nytår

Digte Posted on 08/01/2010 12:43

Nu er den her hos os igen, den skønne danske jul,

et år er gået siden hen, hvor er det bare “cool”,

nu er det så den skønne tid, hvor vi bør sige stop,

og vende blikket tankefuldt, mod juletræets top,

hvad er så smukt på træet som en gylden julestjerne:

Et kristent budskab til enhver, at Jesus vil os værne,

som fødtes i en krybbe, i en stald så langt mod syd,

mens stjernerne de blinkede i takt med englelyd.

Måske en tanke her om det, som alle er os givet,

at vi skal altid huske på, hver dag at elske livet,

at føle efter, tænke på: Er ret den vej, vi træder,

og altid huske kærligt på at gi’ hinanden glæder,

Det er jo nu, den skønne tid, hvor alles hjerter banker,

hvor vi skal dele kærlighed og positive tanker,

Lad dette budskab derfor komme hid og komme her,

en julehilsen til hver sjæl, som du har ganske kær…



Julehilsen

Digte Posted on 08/01/2010 12:25

Juletiden, julefreden,

hjerter, næstekærligheden,

klejner, nødder, stribet slik,

kravlenisser, blid musik…

Juleanden, risengrøden,

nisseøl gi’r kinden gløden,

juletræ med kugler på,

stjernen – som man ej kan nå…

Varme lys, med smuk en flamme,

julehygge med det samme,

julefryd i sjælen ind,

luner godt i krop og sind…

Julehilsener skal spredes,

vi i fællesskab vil glædes,

kristent budskab kommer frem,

som dengang i Betlehem…

Glædelig jul til alle.



Fra mor til datter…

Digte Posted on 08/01/2010 12:08

Efter vinter kommer vår,

Tænk, nu er du atten år,

Kærlighed, det må jeg sige,

Føler jeg for dig, min pige.

Husker du, min lille trold,

Smil og kærtegn, sammenhold,

Barndoms dage, tiden går,

Nu som kvinde smuk du står.

Du skal nyde ungdoms dage,

Mens jeg tænker lidt tilbage,

Alt jo føles som i går,

Gode minder, skønne år.

Sender dig de bedste tanker,

Husk, for dig mit hjerte banker,

Held og lykke på din vej,

Jeg vil altid elske dig.



Fødselsdag

Digte Posted on 22/12/2009 10:01

De bedste gaver

er dig allerede givet,

famile, venner,

lykken og livet…

Bernt

22-12-2009



Stakkels lille mig

Familien Posted on 13/12/2009 22:15

Her sidder jeg med næsen fuld af snot

Og prøver at drikke mig stiv i Panodil Hot

Min hals den gør ondt og min stemme er hæs

Min næse er rød og minder om Rudolfs fjæs

Jeg stønner og pruster og hoster en del

Mit snot kunne bruges i håret som gel

Skal prøve at jobbe med tanker så fjerne

Mens slimen hober sig op min hjerne

Det er vist ikke i dag man er “kvallet” til Mensa

Når man sådan har fået en mandeinfluenza.

ATJUUUUUUUUUUU

Ramsey was here smiley



Jul og nytår

Digte Posted on 11/12/2009 17:18

Nu er det jul igen,

Hold da op, hvor gik tiden hen ?

Det er lige før, man river sig i håret:

Hvem er rendt med kalenderåret ?

Man tænker på tiden, der er gået,

Gad vide, om i grunden man alting fik nået ?

Men en julehilsen, med tak for alt,

Det huskes skal, ja, kort fortalt,

At julefryd og gaver i mangefold I får,

indtil vi ses igen i næste klima-år smiley

Anette & Bernt



« ForrigeNæste »