"Den skønne 3. alder"

Andemor og andefar

over græsset vralter,

sikke dog et yndigt par,

selv om begge halter,

Rip og Rap og Rup i flok

følger inden længe:

Andesteg – det tror jeg nok –

at jeg vil fortrænge…

Ida, nu din vej du går,

tak for hver en kaffetår,

tak for lånet af en smøg,

tak for dem, vi sammen røg,

knus og kram sig hører til,

jeg det bedste ønske vil,

ud på lykkens landevej,

Ida, jeg vil savne dig…

Rosenknopper, forårsglæde,

morgenduggen, saftfuld væde,

op fra jorden alting skyder,

mens at fuglestemmer lyder.

Kulden glemmes hurtigt væk,

blot jeg ser en vintergæk,

sindet lysner, mens vi sætter

sammen vårens små buketter…

Når du har vendt blikket mod alt i vor verden,

og betragtet det hele i mangfoldighed,

når du har vænnet dig til larmen – og mylderet på din færden,

når du synes, at nu vil du bare ha’ fred.

Så vend dit blik imod dit indre,

mærk dig selv i krop og sind,

husk på, at ingen kan forhindre,

at i stedet for “ud”, så kigger du “ind”…

Bernt

Det blæser kraftigt fra øst og vest,

det er en ganske voldsom blæst,

ja, faktisk er den helt enorm,

mon det er kuling eller storm ?

Men “blæse vejr med det”,

så spredes skyerne i vrimlen,

og “puf”, så er der atter sol på himlen

Berlin, før delt af en mur,

Berlin som ét, nu er det din tur,

øst og vest i vild forening,

grænseløs, fornyet mening,

metropol, så højt mod himlen,

nedenunder, men’skevrimlen,

Ku´damm, Alex, wunderbar,

Gucci, Porsche, alles klar,

KaDeWe, Coco Chanel,

Spree og grønt i overvæld,

Berlin, du er min kærlighed,

unik, et futuristisk sted.

—————————————

“Ich bin ein Berliner – just one of all,

my life with you – without the Wall…”

Kærlighed og dybe tanker,

Fællesskab og konsistens,

hjerterne, der taktfuldt banker,

tosomhed i eksistens…

At føle – at fornemme,

at huske – at glemme,

at elske – at frydes,

at nyde – at nydes,

at være i nuet – at føle suget,

at give – at få givet:

så er det værd at leve livet …