Blog Image

"Den skønne 3. alder"

Blog.Salzwedell.dk

Velkommen til mit lille sted på det store internet.


Her kan I finde løst og fast fra mig, som I gerne må bruge og meget gerne kommentere.


God fornøjelse :-)

Samme tanke…

Digte Posted on 28/04/2010 11:28

Du og jeg – med samme tanke,

hjerterne i takt skal banke,

hver en dag har Gud os givet,

det er meningen med livet,

glem hver sorg, lad solen skinne,

varmest er der inderst inde,

lad os knytte fælles bånd,

leve livet, hånd i hånd…

Bernt



Regnbygen…

Digte Posted on 28/04/2010 11:27

En regnbyge, fra skyer med underlig form,

et vindpust, der varsler en sensommerstorm,

så gik den igen, denne herlige sommer,

som egentlig går, før at rigtigt den kommer…

vi sidder tilbage med gråvejr og væde,

men kan os så alle til næste år glæde 🙂

Bernt



Univers…

Digte Posted on 28/04/2010 11:25

Uranus, Pluto, Mars, derude i det mørke,

Venus, Merkur – og Jord, solskin og tørke,

univers – på kryds og tværs,

himmel – jeg bli’r svimmel,

halløj, der kom et stjerneskud,

et ønske – hvem er sendebud ?

univers – på kryds og tværs,

dér, hvor intet er alt – og alt er intet …

Bernt



Ur…

Digte Posted on 28/04/2010 11:23

Solur… Et dyr, der sover ? En skoldet tidtager ?

Glasur… Kedeligt dække ? Sart tidtager ?

Tortur… Nordisk gud på vandring ? En lidende tidtager ?

Ak ja, og så videre :

Bulgur

Guldur

Figur

Censur

Urskov

Uro

Urimelig

… nu er det din t-ur 🙂

Bernt



Storm

Digte Posted on 28/04/2010 11:16

En storm er enorm,

lidt regn er et tegn,

en isblomst med form,

lidt dugfrost på et hegn,

vi skal lige have overstået lidt kulde og vinter,

hvorefter det myldrer med gækker, erantis og vår-hyacinter…

Bernt



Påske

Digte Posted on 31/03/2010 14:19

Påsketid med lam,

samt æg og svinekam,

påskebryg og kryddersnaps,

en,to,tre – pas på kollaps,

påske skal være glæde – og ikke forbandelse,

husk, den ender med opstandelse…

31-03-2010 Bernt



Når ting lykkes…

Digte Posted on 02/03/2010 21:52

I dag skinnede solen gennem hver en sky,

eller var det skæret fra Guds himmerige?

Det er næsten som at blive født på ny,

når sorte skyer for klarsyn må vige.

I dag blev en dag, som vi ikke vil glemme,

en dag, hvor at sjælen igen fandt sin ro,

hvor glæden overskygger alt det slemme,

vi ser fremad og vinder, når blot vi er to…

smiley

02-02-2010 Bernt



Jul og nytår

Digte Posted on 08/01/2010 12:43

Nu er den her hos os igen, den skønne danske jul,

et år er gået siden hen, hvor er det bare “cool”,

nu er det så den skønne tid, hvor vi bør sige stop,

og vende blikket tankefuldt, mod juletræets top,

hvad er så smukt på træet som en gylden julestjerne:

Et kristent budskab til enhver, at Jesus vil os værne,

som fødtes i en krybbe, i en stald så langt mod syd,

mens stjernerne de blinkede i takt med englelyd.

Måske en tanke her om det, som alle er os givet,

at vi skal altid huske på, hver dag at elske livet,

at føle efter, tænke på: Er ret den vej, vi træder,

og altid huske kærligt på at gi’ hinanden glæder,

Det er jo nu, den skønne tid, hvor alles hjerter banker,

hvor vi skal dele kærlighed og positive tanker,

Lad dette budskab derfor komme hid og komme her,

en julehilsen til hver sjæl, som du har ganske kær…



« ForrigeNæste »