"Den skønne 3. alder"

September aften – de lover regn,

er det det første efterårs-tegn ?

Vinden suser om hvert eneste hjørne,

bladene rives fra roser og tjørne…

Men det er okay – hver en årstid har sin charme:

Og bli’r det ude koldt – så har vi den indre varme :-).

09-09-2010 Bernt

Solnedgang, en sommerdag,
i luften svag en brise,
ingen stress og intet jag,
kun for sjælen lise,

alle blomster står i flor,
rundt om bier sværmer,
i en kube alle bor,
kom I bare nærmer’,

kast på biers værk et blik,
litervis af honning,
men pas på det sidste stik,
fra en bisværms dronning…

04-07-2010 Bernt

Du krydsed’ min vej – på en forårsdag – dukked’ op, gav mit indre det vildeste jag,

måske bli’r det mere, det ved man da ej – der sker jo så meget på livsliniens vej…

Er det skæbnen, der synes, at vi skulle mødes? – Hvad er det , der kommer og gerne vil fødes ?

Hvorfor først nu, og ikke i går ? – Der er jo så meget, jeg ikke forstår…

Fortid er fortid, den ændrer man ej – men fremtiden, den vil jeg dele med dig,

hvis du har viljen, og hvis du har lysten,

så lad os mødes, på sommernatskysten…

—————————————————————————————————–

Ja sådan lød det, husker du ?

Der var så meget, som vi ku’,

Vi nåede aldrig sammenkomsten,

men jeg husker dig stadig – så smuk som blomsten…

En aften smuk med solens stråler –

i morgen mer’ jeg gerne tåler…

Det ligned’ byger – holdt sig tørt,

et enkelt tordenbrag blev hørt,

i haven fik en drink – lidt føde,

og sammen nød vi aftenrøde…

Bernt

Fredag aften – i sammendrag,

først regn, så lyn, et tordenbrag,

på den anden side – solen atter kommer,

det er sådan, vi kender – den danske sommer.

Bernt

Igen en solnedgang så smuk som mange gange før.

Igen en dag, så strålende, helt vindfri, ganske tør,

Igen en dag med glade smil,

med hjemlig hygge, go’nat, nu ta’r jeg mig et hvil,

på fromme og på lykke…

Bernt

En aftenstund, med sommerglød,

et smil på mund, en tanke sød,

et liv, der bare bliver ved,

vor jord, det er et dejligt sted,

en verden, der er kuglerund,

så aftenrøde bli’r til morgenstund…

“En kærlig hilsen til jer alle derude…”

Bernt

En verden så stor –

og dog så lille, den ældgamle Jord –

som ikke står stille, den tidløse klode –

atomer/neutroner – en hemmelig kode –

gemt midt blandt ikoner –

en gåde, et gætværk –

i ørk’ner så golde,

vi tror, og vi beder,

vil hænderne folde,

et sandt univers, jeg en hyldest vil sende,

hvor skal jeg begynde – og hvor skal jeg ende…

Bernt