"Den skønne 3. alder"

Hvad er værre i ferien end hedeslag ?

Regnslag…

En aften smuk med solens stråler –

i morgen mer’ jeg gerne tåler…

Det ligned’ byger – holdt sig tørt,

et enkelt tordenbrag blev hørt,

i haven fik en drink – lidt føde,

og sammen nød vi aftenrøde…

Bernt

Fredag aften – i sammendrag,

først regn, så lyn, et tordenbrag,

på den anden side – solen atter kommer,

det er sådan, vi kender – den danske sommer.

Bernt

Igen en solnedgang så smuk som mange gange før.

Igen en dag, så strålende, helt vindfri, ganske tør,

Igen en dag med glade smil,

med hjemlig hygge, go’nat, nu ta’r jeg mig et hvil,

på fromme og på lykke…

Bernt

En aftenstund, med sommerglød,

et smil på mund, en tanke sød,

et liv, der bare bliver ved,

vor jord, det er et dejligt sted,

en verden, der er kuglerund,

så aftenrøde bli’r til morgenstund…

“En kærlig hilsen til jer alle derude…”

Bernt

En verden så stor –

og dog så lille, den ældgamle Jord –

som ikke står stille, den tidløse klode –

atomer/neutroner – en hemmelig kode –

gemt midt blandt ikoner –

en gåde, et gætværk –

i ørk’ner så golde,

vi tror, og vi beder,

vil hænderne folde,

et sandt univers, jeg en hyldest vil sende,

hvor skal jeg begynde – og hvor skal jeg ende…

Bernt

Du og jeg – med samme tanke,

hjerterne i takt skal banke,

hver en dag har Gud os givet,

det er meningen med livet,

glem hver sorg, lad solen skinne,

varmest er der inderst inde,

lad os knytte fælles bånd,

leve livet, hånd i hånd…

Bernt

En regnbyge, fra skyer med underlig form,

et vindpust, der varsler en sensommerstorm,

så gik den igen, denne herlige sommer,

som egentlig går, før at rigtigt den kommer…

vi sidder tilbage med gråvejr og væde,

men kan os så alle til næste år glæde 🙂

Bernt