En verden så stor –
og dog så lille, den ældgamle Jord –
som ikke står stille, den tidløse klode –
atomer/neutroner – en hemmelig kode –
gemt midt blandt ikoner –
en gåde, et gætværk –
i ørk’ner så golde,
vi tror, og vi beder,
vil hænderne folde,
et sandt univers, jeg en hyldest vil sende,
hvor skal jeg begynde – og hvor skal jeg ende…
Bernt