Jeg kigger ud, og solen den skinner,
så er det, jeg tænker
på den skønneste blandt kvinder,
med smilet om den kække mund,
kuløren i kinden, glimtet i øjet,
bare så dejlig og altid fornøjet,
når jeg ser dig, er det som om
at alle stjerner tindrer,
så drømmer jeg om at være hos dig
og mærke dit indre,
men drømme er forgængelige, desværre,
og tiden gør, at de bli’r færre og færre,
men denne smerte vil med tiden jeg lindre,
for din skønhed er evig hos mig i mit indre…
En dag i marts 2010 / Bernt
