Julen 2011

——————————————————————-

December: Hold pause fra trængslen og vrimlen,

Glem mørket, send blikket på rejse mod himlen,

Læg hverdagens tanker et sted i det fjerne,

På himlen du finder din helt egen stjerne.

——————————————————————-

Der’ stjerner til alle, din egen du har,

Den glimter på himlen og altid er klar,

Langt borte den synes, men føles dog nær,

Et lysglimt i mørket, en hilsen så kær,

——————————————————————-

Hvordan til dit indre den finder sin vej,

Din skytsengel véd det, men siger det ej,

Usynlig måske – men forbindelsens bro,

Den er der, hvis bare vi evner at tro,

——————————————————————–

At Jesus er hos os, trods fødsel i skjul,

Det budskab vi fejrer – med glædelig jul smiley.

——————————————————————–

07-12-2011 / Bernt