En verden så stor –

og dog så lille, den ældgamle Jord –

som ikke står stille, den tidløse klode –

atomer/neutroner – en hemmelig kode –

gemt midt blandt ikoner –

en gåde, et gætværk –

i ørk’ner så golde,

vi tror, og vi beder,

vil hænderne folde,

et sandt univers, jeg en hyldest vil sende,

hvor skal jeg begynde – og hvor skal jeg ende…

Bernt