Blog Image

"Den skønne 3. alder"

Blog.Salzwedell.dk

Velkommen til mit lille sted på det store internet.


Her kan I finde løst og fast fra mig, som I gerne må bruge og meget gerne kommentere.


God fornøjelse :-)

Dåben…

Digte Posted on 15/09/2009 22:21

At tro på Gud fra første færd,

at døbes i en kirke,

gør livet meget mere værd,:

Et kristent liv og virke…

—————————————–

Din dåb, dit ord, din kristne tro,

du er så sød og lille,

vor kærlighed vil altid gro,

du kære barn, så stille…

——————————————

Lad Herrens ånd beskytte dig,

må Sønnen dig bevare,

følg altid Åndens lyse vej,

lad mørke tanker fare…

——————————————-

Du ønskes medgang, lykke, held,

at kærlighed bli’r givet,

til du en dag bekræfter selv

din tro på Gud – og livet…

——————————————-



Bryllup ?

Digte Posted on 15/09/2009 22:15

Sommerfugl på lette vinger,

hjerter to i brand og bål,

i det fjerne klokker ringer,

mon det er et giftermål ?

Bruden venter spændt i døren,

Gommen, han er blevet væk,

glemte dagen, av for Søren,

hun ham drukned’ i en sæk…



Rap-sodi…

Digte Posted on 15/09/2009 22:11

Andemor og andefar

over græsset vralter,

sikke dog et yndigt par,

selv om begge halter,

Rip og Rap og Rup i flok

følger inden længe:

Andesteg – det tror jeg nok –

at jeg vil fortrænge…



Afsked…

Digte Posted on 15/09/2009 22:07

Ida, nu din vej du går,

tak for hver en kaffetår,

tak for lånet af en smøg,

tak for dem, vi sammen røg,

knus og kram sig hører til,

jeg det bedste ønske vil,

ud på lykkens landevej,

Ida, jeg vil savne dig…



Forår

Digte Posted on 15/09/2009 22:02

Rosenknopper, forårsglæde,

morgenduggen, saftfuld væde,

op fra jorden alting skyder,

mens at fuglestemmer lyder.

Kulden glemmes hurtigt væk,

blot jeg ser en vintergæk,

sindet lysner, mens vi sætter

sammen vårens små buketter…



Det er dit indre, der tæller…

Digte Posted on 15/09/2009 20:13

Når du har vendt blikket mod alt i vor verden,

og betragtet det hele i mangfoldighed,

når du har vænnet dig til larmen – og mylderet på din færden,

når du synes, at nu vil du bare ha’ fred.

Så vend dit blik imod dit indre,

mærk dig selv i krop og sind,

husk på, at ingen kan forhindre,

at i stedet for “ud”, så kigger du “ind”…

Bernt